Spar på vandet


Aflæs måleren mindst en gang månedligt, så du opdager utætheder eller andre uregelmæssigheder. En utæt vandledning f.eks. under gulv, som får lov at løbe i månedsvis uden at blive opdaget, er en dyr affære.

Undersøg de synlige installationer. En vandhane som drypper kan koste fra 500-3.800 kroner om året. Et toilet, der løber, kan nemt koste over 1000 kr. om året

Et brusebad koster ca. 1 krone og 15 øre i minuttet, men er trods alt oftest billigere end at fylde badekarret. Husk, at du ikke skal bruge vand, mens du sæber dig ind, så der kan du lige så godt slukke for vandet. Skift til en vandsparende brusertype

Mange har en dårlig vane med at lade vandet løbe, mens de børster tænder. Det er der absolut ingen grund til. Installer perlatorer (luftblandere) på vandhanerne, det er nemt, billigt og effektivt

Køb en regnvandstønde og brug opsamlet regnvand isf. postevand til at vande have, blomster og træer

Hvis din vaskemaskine er 10 år gammel, bruger den cirka 100 liter vand til en vask - en ny maskine med "A"-mærke bruger det halve. Brug spareprogram som reducerer forbruget af både el og vand 

Og så bruger vaskemaskinen jo også strøm, så tænk på, om du ikke lige kan bruge tøjet en dag til, inden det ryger i vasketøjskurven. Brug vaskebold og spring forvasken over

Udskift et for gammelt toilet med et nyt dobbeltskyllende (stort og lille skyl), husk at bruge "lille skyl", og spar 5-6 liter vand pr. skyl

Hav altid vand i en kande i køleskabet, så skal hanen ikke lukke mange liter hvad direkte i afløbet hver gang du får lyst til et glas koldt vand 

Generelt kan man spare både vand og penge ved at tænke sig om, når vandet løber - og lærer sine børn at gøre det samme

//