Arbejdet med den nye boring er i gang
6. august 2026
Som tidligere omtalt arbejder Brørup Vandværk på at styrke forsyningssikkerheden med en ny, dyb boring på vandværkets grund.
I dag er borearbejdet gået i gang, og de første meter er allerede boret. De kommende dage/uger vil entreprenøren arbejde videre med boringen, som skal give os mere viden om de dybe grundvandsmagasiner under Brørup.
Projektet er en del af vores langsigtede arbejde med at sikre en stabil og robust vandforsyning til vores forbrugere – både nu og i fremtiden.
Vi håber på forståelse for den ekstra aktivitet og støj, som arbejdet kan medføre i området omkring vandværket.
Vi vil løbende dele nyt om projektet og resultaterne af borearbejdet.
Brørup Vandværk


