PFAS - har vi det?

PFAS - har vi det?

17. august 2022

Har vi PFAS i vores vand?

Det helt korte svar er NEJ.

Brørup Vandværk tester drikkevandet flere gange årligt - både i vores boringer og rundt i ledningsnettet. De seneste tests viser heldigvis, at vi ikke har PFAS i det vand, vi leverer til dig som forbruger.

Hvad er PFAS?

PFAS er en forkortelse for perfluorerede alkylsyrer og er en samlet betegnelse for en stor gruppe fluorholdige stoffer. Der findes flere typer af forbindelser som f.eks. PFOS, PFOSA, PFOA m.v. Stofferne er fremstillet industrielt og nedbrydes ikke i naturen. Nogle af stofferne er kendt som værende kræftfremkaldende. PFOS kan påvirke reproduktionen og er mistænkt for at være hormon- og immunforstyrrende.

Hvor findes PFAS?

Stoffet kan bruges til at gøre produkter fedt- og vandafvisende. Det vil sige at det bruges i mange forskellige produkter, f.eks. tæpper, pizzabakker, tøj og maling.

PFAS/PFOS har også i mange år været brugt i brandskum, hvilket gjorde at skummet havde en bedre evne til at slukke brande.

PFAS-stoffer kan være hormonforstyrrende og skadelige for immunforsvaret. Det kan, ifølge forskere, øge risikoen for visse former for kræft, formindske reproduktionen og medføre ufrivillig abort hos kvinder. PFAS kan desuden medføre forhøjet kolesterol i blodet samt reducere fødselsvægten for nyfødt.
//